Tøjeksperten pakker sydfrugterne og flytter
I stedet rykker man ind i nye lokaler i Langegade. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Butikkens bestyrer Troels Hasle Østergaard er ovenud tilfreds med flytningen og den nye placering.
- Nu synes jeg faktisk nu, at det er som juleaften: Vi venter bare på den store pakke, siger han og tilføjer:
-Vi har også alt for meget plads her i Strandgade. Det bliver rigtig godt i Langegade, hvor vi også får mulighed for at kunne fange flere kunder.
Årsagen til flytningen er, at Tornøes Hotel har købt lokalerne i Strandgade for at udvide hotellet med flere værelser.